Hvad siger I?, 15. oktober 2008, Lokalavisen Skanderborg

Brian er født med så lille hørelse, at han kun lige ville kunne ane
lyden fra en jetmotor ved siden af sig. Med høreapparaterne får han
lyden forstærket og kan høre en lille smule. Foto Kirsten Wissing

Hvad siger I?
Sms og internet er uundværlige værktøjer i Brian Billes dagligdag på arbejdet og med vennerne. Brian Bille er døv, men har vundet Champions League i døvefodbold

DØV Uden internet og sms ville Brian Bille fra Skanderborg være isoleret i de hørendes verden.
Fortællelysten
lyser ud af Brian, når han beskriver sin hverdag som døv. Han
koncentrerer sig meget om at læse ord fra læberne og når han ikke
forstår, fungerer mor og far som tolk.
Han er 24 år og uddannet
murer. Til daglig arbejder han i Horsens hos Trend Byg, hvor han føler,
at hans handicap bliver forstået. "Chefen er god til at skrive sms og
forstår at tale langsomt og tydeligt til mig. For jeg har brug for tid
til forstå, hvad de siger. Det hænder, at folk gentager, det de vil
sige et par gange. Når jeg så spørger tredje gang, siger de, at det er
lige meget, fordi de ikke gider gentage. Det kan jeg blive frustreret
over, for jeg vil gerne høre, hvad de siger", fortæller Brian.
Som
murer oplever han indimellem nogle underlige situationer, som bliver
sjove på sigt. Engang i Århus var han ved at pudse et badeværelse på
tredje sal i et nyt etagebyggeri. Der var hul ned igennem etagerne, og
på et tidspunkt stod der pludselig en VVS mand i døren foran Brian. Han
var meget stor og så meget gal ud. "Da jeg kiggede på ham, så jeg, at
han havde mørtel over sig. Så jeg kunne fornemme, at jeg havde spildt
på ham igennem hullet til afløbet. Han havde måske råbt til mig og han
så vred ud – men jeg kan jo ikke høre det. Så han sagde en masse, men
jeg sagde ikke så meget, for han var rigtig stor og fyldte hele døren",
fortæller Brian med et smil.

Årets fodboldspiller

Brians store lidenskab er fodbold, som han har spillet siden, han var barn.
Hans
klub i de hørendes verden er FC Skanderborg, hvor han træner et par
gange om ugen. Derudover spiller Brian fodbold i døveklubben Globen
Sport i Århus.
"Jeg er glad for fodbold og spiller både med
hørende og døve. Men hvis der er kamp begge steder, så vælger jeg
Globen Sport. Det er dér, jeg føler mig ligestillet og forstået". Når
Brian spiller fodbold med FC Skanderborg er han der for spillets skyld.
Der bliver snakket på kryds og tværs i omklædningsrummet, og der kan
Brian ikke følge med.
"Så griner de og hygger – og jeg ved ikke,
hvad der sker og hvad de snakker om. Men ellers er det nogle flinke
fyre derude, og det er grunden til, jeg stadig spiller i FC
Skanderborg", siger han.
Brian træner i FC Skanderborg hver tirsdag
og torsdag samt i Globen Sport i Århus forskellige tidspunkter om ugen.
Døvefodbold har fem klubber i alt, en klub i Jylland, to på Fyn og to
på Sjælland. Ni weekender om året har døveklubberne kampe, hvor de er
sammen hele weekenden. Derudover spiller Brian kampe i weekenden med FC
Skanderborg. Døveklubben Globen Sport, har lige været i England for at
spille Champions League, hvor otte døveklubber fra Europa dystede.
Brians danske hold kom i finalen og vandt Champions League. Brian Bille
blev kåret til Player of the tournament.

Brian og kæresten Kristine snakker sammen via tegnsprog. Foto Kirsten Wissing

Tale, tegnsprog og fuckfinger

Brian taler meget fint og har lært det ved en masse
træning. Artikulation og puste- samt fløjteøvelser er en del af
programmet. Det handler om at forme tungen, så lydene bliver rigtige.
Et meget stort arbejde.
"Men selvom jeg kan tale og mundaflæse,
bryder jeg mig ikke om at være sammen i selskaber. Familiefester skal
helst være korte", smiler Brian.
Udover at han er god til at tale
og er meget åben, har Brian en dejlig humor. Og det er nødvendigt med
humoristisk sans, når man som døv skal klare sig i den hørendes verden.

"Engang fik jeg fuck-fingeren af en ambulancechauffør. Jeg havde
godt set, at alle de andre biler trak ind, men jeg kunne ikke høre, så
jeg tænkte, at nu kunne jeg rigtigt komme forbi dem alle i en fart. Men
så pludselig blev jeg inderhalet af en ambulance med udrykning, og de
gav mig fingeren", genfortæller Brian og trækker lidt genert på
smilebåndet over den lidt uheldige hændelse.
I dag foretrækker han at være sammen med døve, fordi han er ligestillet med dem og de har samme kommunikationsform.
Kæresten
Kristine er også døv – og de taler sammen med tegnsprog. Brian taler,
men det gør Kristine ikke. Hun er vokset op med døve forældre og har
derfor ikke fået træning i at tale og give lyde. Brians forældre er
begge fuldt hørende og har trænet meget med Brian.
"Det har været
en hård kamp for Brian at lære at tale og begå sig", siger Brians mor.
"Jeg tror, at han er kommet så langt, fordi han er meget nysgerrig af
natur".

Computeren er et af de vigtigste redskaber, når Brian skal snakke med de andre. Foto Kirsten Wissing

Ønsker til omgivelserne

Brian ville ønske, at folk ikke var så
tilbageholdende med at snakke med ham. "Nogle få går en stor bue
undenom mig, når de ser mine høreapparater og det er ikke rart", siger
Brian.
I sin dagligdag benytter han meget sms og e-mail til at kommunikere og har et stort ønske om, at flere benyttede sms.
"I
Skanderborg kunne man engang bestille taxa via sms, men det kan man
ikke mere. Det er rart at lægetid nu kan bestilles på internettet. Det
vil være godt, hvis der var mere af den slags. Og så kunne jeg godt
tænke mig, at de danske TV kanaler kunne levere direkte udsendelser med
undertekst. For så kunne jeg se udsendelser som Vild med Dans og snakke
med de andre om det på arbejdet", slutter Brian.

"Jeg er rigtig god til mimik. Jeg tror, jeg ville være blevet en god skuespiller".
Brian Bille

"Nogle
få gange går folk en stor bue udenom mig, fordi de ikke ved, hvad de
skal gøre. Det ville være rart, at de bare tog sig tid til at snakke".
Brian Bille

"Som
forældre er det svært at give slip, når man sender dem ud i trafikken.
En cykeltur i byen kan være farlig, fordi de ikke kan høre, hvad de
sker omkring dem. Det skal man lære".
Brians far om at være forældre til en døv.

Om Brian
Brian
Bille 24 år, født døv. Han bor I Vrold i Skanderborg. Begge hans
forældre er hørende, hans søster har også hørenedsættelse.
Det er arveligt at være døv og hos familien Bille har genet sprunget et par generationer over.
Fra
Brian var fem til 15 år gik han på døveskole i Fredericia og to dage om
ugen boede han der på et elevhjem pga. afstanden hjemmefra.
I teenageårene fra 15 til 17 år gik han på speciel døveefterskole i Nyborg.
Herefter
startede Brian på almindelig højskole – Vejle Idrætshøjskole, hvor han
for første gang levede sammen med hørende hele tiden.
Brian er
uddannet murer på almindelige vilkår og arbejder i Horsens hos Trend
Byg som murer. Han er kåret som Europas bedste spiller for døve og
Dansk Døves Idrætsforbund (DDI) vil gerne have ham med til Taiwan med
døvelandsholdet. Han savner sponsorer, for turen koster 20.000 kr. pr.
mand.

Døv – en anden kultur
Hørende og døve har meget forskellig kultur.
De døve er meget afhængig af deres syn, de skal se på hinanden, når de snakker sammen.
Men tegnsproget er hurtigere end talesproget, så de behøver ikke mere tid.
Som
døv er det svært at lære at skrive korrekt dansk, da tegnsprog har en
anden syntaks. Det er billedsprog, og det vigtigste kommer altid først.
En sætning som "Der går en mand på vejen", vil på tegnsprog starte med
"En vej – hvor der går en mand". Altså det vigtigste først, ellers
giver sætningerne ingen mening.
Nogle døve opgiver at lære at tale.
Det kræver en masse træning med lyde og at forstå, hvordan tungen skal
formes. De fleste døve føler, at de er ligestillet med hørende bortset
fra at de ikke kan høre.

Pokalen er fra Champions League. Døvelandsholdet skal til Taiwan næste år – og da Brian er kåret som Europas bedste spiller for døve, presser landsholdet på. Foto Kirsten Wissing

Brian og Kristine, kærester og tæt forbundne via deres modersmål, tegnsprog. Foto Kirsten Wissing

Brian med den store pokal. Privatfoto

Kilde: http://skanderborg.lokalavisen.dk/article/20081015/ARTIKLER/469758536